Fra affaldstræ til cirkulære interiørprodukter i høj kvalitet

Fra affaldstræ til cirkulære interiørprodukter i høj kvalitet

I dette blogindlæg vil vi uddybe vores proces bag vores produkter. Vores mission er ikke blot at skabe smukke interiørprodukter, men også at inspirere andre til en mere cirkulær tankegang inden for design i møbel- og interiørbranchen. Hos Underflod er vi drevet af vores passion om at kunne bidrage til en mere cirkulær fremtid, hvor affaldstræ bliver til højkvalitetsprodukter, der kan tilføje stil og elegance ind i ethvert hjem. 

I 2022 startede vi et samarbejde med Nørre Snede Fængsel og Odense værkstederne, som er dem, der står bag produktionen af vores produkter i dag. Dette giver arbejde, kompetencer og praktisk erfaring til nogle af de mere sårbare grupper i samfundet. Vi tror på, at ALLE fortjener en chance for at udvikle sig og skabe noget positivt for sig selv og for andre her i livet. 

Fra træaffald til serveringsbakke: En recycled transformation

Vores Hermod serveringsbakke er designet og inspireret af vikingeskibets høje og lange buer, mens navnet stammer fra nordisk mytologi. Bakken er lavet af lokale genbrugsmaterialer fra Fyn. Selve træet til serveringsbakken kommer fra genbrugsstationer og Røde Kors butikker, som kan bestå af kasserede borde, diverse bordplader eller andre genbrugsmøbler i træ, som vi omdanner til vores flotte og elegante serveringsbakke.Aluminiummet er den reneste aluminiumstype man kan få, og er minimum 90 procent genanvendt. Se serveringsbakken her.

Fra bordben til coasters: En kreativ idegenerering

Vores coaster bliver produceret ud fra bordben, bordplader og genbrugsmøbler, som vi bruger til vores Hermod-serveringsbakke. I idegenereringsfasen havde vi en masse bordben tilovers fra diverse bordplader og genbrugsmøbler fra genbrugsstationerne, som var i god kvalitet og tænkte derfor, “dem må vi da kunne lave et eller andet ud af”. Vi gik i værkstedet og fandt på at skære bordbenene ud, som var det skiver af rugbrød og heraf kom formen og idéen til vores coasters. Se vores coasters her. 

Tynde træstykker, stor funktion: Unik tilgang til producering af knagerækker i træ

Vores Hejmdal knagerække er fremstillet af genanvendt metal fra stålproduktion. Derudover er træet på vores knagerækker det samme genanvendte træ, vi blandt andet bruger til vores Hermod serveringsbakke. Processen bag vores knagerække er opstået ud fra, at nogle af de træstykker vi har fået ind til vores serveringsbakke, har været for tynde til at lave serveringsbakker ud af. Derfor kunne de i stedet blive brugt som bagpanel og heraf kom idéen til vores knagerække. Selve knagerne bliver bearbejdet på beskyttede værksteder og får tilføjet en pre-consumer genanvendt pulverlakering. Se den smukke knagerække i træ her. 

Bag om vores skærebræt og den unikke produktion 

Ligesom vores øvrige produkter har vores skærebræt også en helt unik proces bag sig. Vores skærebrætter bliver til ud fra afskæringer fra bordpladeproduktionen, hovedsageligt fra køkkenindustrien. Disse udskæringer bruger vi også til vores Hermod serveringsbakke, men det som bliver tilovers, samles i små stave, bliver limet sammen og herefter slibes og formes til vores skærebrætter. Afslutningsvis produceres de på samme måde som mange af vores andre produkter, nemlig på socialøkonomiske værksteder lokalt her i Danmark. Du kan få vores skærebræt i 2 forskellige former og farver. Se skærebrættet her.

Vi har flere spændende produkter på vej. Du kan se vores nuværende produktudvalg her.